Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Holstebro Radikale Venstre

Vi tør gå nye veje

"Stiller man en radikal overfor en buffet, får han ikke noget at spise - for han kan ikke beslutte sig." Den vittighed har vi hørt rigtig mange gange. Den er sjov, men virkeligheden er en anden. Radikale Venstre i Holstebro Kommune tør i høj grad træffe beslutninger, som gør en forskel.



"Stiller man en radikal overfor en buffet, får han ikke noget at spise - for han kan ikke beslutte sig." Den vittighed har vi hørt rigtig mange gange. Den er sjov, men virkeligheden er en anden.

Radikale Venstre i Holstebro Kommune tør i høj grad træffe beslutninger, som gør en forskel.

For fire år siden gik vi til valg på at etablere tre til fire stærke folkeskoler i Holstebro by for at komme evindelige sparerunder og stort ressourcespild til livs med fem folkeskoler, som var sårbare overfor udsving i elevtallet. 


Vi holdt fast
Den gang stod vi ret alene med ønsket. Men vi holdt fast og her fire år efter er valgønsket fra dengang blevet virkelighed. Vi har i Holstebro by ét skoledistrikt med tre bomstærke skoler og en mere harmonisk fsammensætning af elever på alle tre byskoler. Det er en indsats, som har givet Holstebro Kommune positiv landsdækkende opmærksomhed.

Folkeskolen er hjerteblod for Radikale Venstre. I Holstebro Kommune driver vi en af landets billigste folkeskoler. Det er ikke noget mål for os. Vores mål er, at vi skal være blandt de bedste, og vi er klar til at betale en højere pris. Vi skal samtidig sikre, at skolerne i Vinderup, Ulfborg og resten af oplandet til Holstebro er lige så stærke og velholdte som skolerne i Holstebro. 


Målrettet arbejde
Vi vil også arbejde målrettet for bedre børnepasning med flere varme hænder i dagplejen, vuggestuerne og børnehaverne. Og vi kæmper, alt vi har lært, for stærke uddannelser i Holstebro til de unge – og meget gerne flere af slagsen. Til den kamp har vi allieret os med de radikale partifæller på Christiansborg.

Kommunen skal støtte op om alle initiativer, hvor dygtige erhvervsledere tør gå nye veje for at skabe arbejdspladser – gerne grønne. Alt sammen initiativer, som vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Holstebro Kommune.

Det kræver vilje og mod til at gå nye veje. Den vilje og det mod har vi i Radikale Venstre. Vi ønsker at gøre Holstebro Kommune både større og bedre med målrettet fokus på børn, unge og uddannelse.